Suzuki-metoden

Musik som modersmål

Grundtanken i Suzuki-metoden er, at barnet lærer at spille musik, på samme måde som det lærer at tale. Derfor kaldes metoden også for ’Modersmålsmetoden’.

Alle børn lærer at tale deres modersmål naturligt og flydende. De lytter til forældrenes tale, og lærer at efterligne lydene samtidig med, at forældrene støtter og opmuntrer dem. På samme måde kan musikkens sprog læres på en naturlig måde fra en meget tidlig alder: Ved at lytte til andre, der spiller, bliver det naturligt at begynde at efterligne melodierne, hjulpet og støttet af nærværende voksne. 

Suzuki-metoden er især kendt for den tidlige start (3-4 års alderen) og det tætte samarbejde mellem lærer og forældre.
Der er dog flere andre elementer i Suzuki-metoden, som har betydning for dens succes.

Først lytte, så spille

Man får musik ind under huden ved at lytte. Derfor er det en vigtig del af Suzuki-metoden, at barnet altid lytter til sine sange og stykker, inden det begynder at spille dem. Man bruger ikke noder i de første år af Suzuki-undervisningen, for musikkens sprog er mere flydende og udtryksfuldt, når det er ørerne og kroppen der viser vej.  Noder lærer barnet først senere – ligesom man først lærer at læse og skrive, efter man har lært at tale.

At spille for andre

Musik får først rigtigt liv, når nogen lytter til den. Derfor er det indbygget i Suzuki-metoden, at man helt fra begyndelsen spiller for andre – både for lærere, forældre og for andre elever.  Man spiller først sit stykke for andre, når man er helt sikker på det – og altid udenad. Suzuki-elever er kendt for at virke trygge og naturlige, når de optræder solo – for de ved, at de kan deres stykke, hvad enten det er en begyndersang eller en krævende violinkoncert.

Udvikling i eget tempo

Begynder man at spille et instrument efter Suzuki-metoden, tager man hul på en spændende musikalsk udvikling. Metoden giver en umiddelbar og intuitiv tilgang til musikken, som får barnets musikalitet til at blomstre – men det er individuelt, hvordan og hvor hurtigt udviklingen udfolder sig. 

Nogle Suzuki-elever blomstrer hurtigt og spiller efter kort tid svære stykker. Andre er længere tid om at lære de enkelte stykker og at udtrykke sig ’flydende’ på musikkens sprog. 

Solo og sammenspil

Det er unikt for Suzuki-metoden, at soloundervisning og samspil er lige vigtige. Derfor bliver Suzuki-elever særligt gode til at spille sammen og lytte til hinanden.  Hver anden eller tredje uge samles eleverne til fællestime, hvor de sammen fordyber sig i deres stykker og spiller dem i ’koncerttempo’ med klaverakkompagnement.  Også andre former for samspil og fælles undervisning er med til at forme og udvikle børnenes musikalitet: Kammermusik, ensemblespil og fælles teknikundervisning, hvor der er mulighed for at dele oplevelser og udfordringer med musikken.